RECHARGE BY ROCKSTAR

I samarbejde med Rockstar Energy Drink har vi skabt et specifikt område på Suset, hvor man kan ”recharge” og lade sig selv op imellem koncerterne.

 

I området vil en række lokale DJ’s spille musik som et Silent Disco. Vi ønsker skabe et særligt rum for den elektroniske musik på pladsen og samtidig involvere lokale helte. Det bliver derfor en stor fornøjelse at få Janus Lauvring, Kristian Ladefoged og Mendez bag pulten! 

Programmet i Recharge by Rockstar ser sådan ud:

Fredag d. 16. august 

16:00-19:00: Janus Lauvring

19:00-22:00: Kristian Ladefoged 

 

Lørdag d. 17. august 

16:00-19:00: Janus Lauvring

19:00-22:00: Mendez

 

Recharge by Rockstar-området er forbeholdt publikum over 18 år.

Janus Lauvring

Janus Lauvring er en dansk DJ med mere end 20 års erfaring. Han begyndte at DJ’e på forskellige klubber i 1997 og gik siden fuldtid i 2009. Gennem sin karriere har han spillet over hele verden og på adskillige store festivaler og modtog i 2017 prisen som Mainstream DeeJay of the Year i Danmark.

 

Janus Lauvring har en stor passion for musik og elsker at blande genrer, men housemusikken er hans foretrukne. Han er kendt for sine tekniske evner, hvor benytter samplers og trommer til at styrke sine DJ-sæt i ambitionen om at give ethvert publikum den bedste musikalske oplevelse. Det gælder selvfølgelig også på Suset.

Kristian Ladefoged

Kristian Ladefoged er en etableret skikkelse i det danske natteliv med mange års erfaring. I Esbjerg vil det festglade publikum kende ham som en af de faste DJs på Rustik eller fra Gadefesten i 2023, hvor hans musik fyldte gaderne med feststemning. Han har desuden i flere år spillet i de franske alper i bl.a. Val Thorens og Val d’Isère.

Med en skarp teknisk kunnen, nøje udvalgt musik med kant og smittende energi kan man glæde sig til en fest på Suset, når Kristian Ladefoged står bag pulten.

Mendez

Esbjergensiske Mathias Mendez eller bare Mendez har altid spillet lækker musik, og han tog hurtigt skridtet fra at være en af de lokale i Esbjerg til at spille på anerkendte natklubber i bl.a. Aarhus. Han er en erfaren DJ, som gennem sine lækre toner og høje humør altid er garant for god energi, der går direkte i dansebenene hos hans publikum. Han har netop været forbi Smukfest og spille Silent Disco, og nu er han klar til at give Esbjerg og Suset den samme oplevelse.