Ny tidsplan for lørdag på Suset

Vi troede at vi havde lagt det perfekte program på scenerne, men måtte tidligt fredag se i øjnene, at Lanternen og Amfien ikke kan spille samtidig – det ville simpelthen ødelægge oplevelsen for både publikum og artister.

Derfor har vi ændret hele tidsplanen for Horisonten, Lanternen og Amfien, så alle lørdagens koncerter kan få de bedste forhold. Se den fulde tidsplan i appen og her på grafikken.

Tusind tak til alle artister og deres dygtige produktionsfolk for at være så fleksible og hjælpe til med at få puslespillet til at gå op!

Vi glæder os til at se jer alle sammen på havnen til endnu en forrygende dag!