Festivalpladsen
Se vores flotte ny festivalplads 🤩
Vi er nu klar med det indledende kort over vores nye udvidede festivalplads. Når vi ses den 21.-22. august er der masser at glæde sig til og mere plads at boltre sig på – den nye musikscene i Byparken har nemlig givet anledning til at gentænke pladskortet helt.
Der bliver mere plads, flere hyggekroge og siddepladser. Bedre logistik omkring toiletter og barer – og ikke mindst endnu mere musik med vores tredje musikscene i den smukke amfi i Byhaven🏟️🌿
Den nye festivalplads vil omfatte dele af Østre Havnevej (også kendt som Adgangsvejen), som derfor vil være midlertidigt lukket for gennemkørsel, mens Suset finder sted. For at sikre, at det er til mindst mulig gene, har Esbjerg Kommune oprettet en underside på deres hjemmeside, hvor man kan finde information om, hvordan trafikken i byen bliver påvirket. Læs mere på www.esbjerg.dk/trafik-suset