Billede af Booster logo og logo for Booster Ballroom

Velkommen til Booster Ballroom

Vi præsenterer i år en helt ny scene ved navn Booster Ballroom, som bliver en del af et nyt område, der bygges af containere og kraner – lige i Susets ånd. Scenen bygger videre på sidste års succes med silent disco, men i år vil endnu flere kunne tage del i festen. Silent disco var en af de mest populære aktiviteter på Suset 2024, så vi har valgt at skrue endnu mere op for oplevelsen i år. Det bliver til et nyt, spændende område med et stærkt lineup af både lokale helte og headliners.  

I det nye område vil der være plads til 300 mennesker, og lyden der kommer ud af de 300 headsets leveres af forskellige DJs – både danske stjerne-DJ’s og lokale DJ’s som vil levere tematiske sæt over bestemte årtier eller genrer. Hertil byder Booster Ballroom også på musikalske opgør bag pulten i form af festlige DJ battles mellem lokale helte, lokale sportsklubber og influenter.   

Se hele programmet for Booster Ballroom her: suset.dk/program