Skip to main content
BILLETTER

TEDDY SWIMS

Spiller lørdag d. 17. august

Den amerikanske singer-songwriter Teddy Swims, med det borgerlige navn Jaten Dimsdale, gjorde første gang opmærksom på sig selv i 2019, hvor han opnåede stor popularitet på YouTube med en række covers af kendte sange fra artister som The Weeknd, Lewis Capaldi og Marvin Gaye. Det store gennembrud kom sidste år med singlen “Lose Control”, der gik nummer 1 over hele verden og har over 600 millioner afspilninger på Spotify.

Singlen var en forløber for debutalbummet I’ve Tried Everything but Therapy (Part 1), hvor Teddy Swims dykkede ned i sin egen historie og behandlede emner som selvtilgivelse og gamle traumer. Swims synger med hjertet uden på tøjet og med en ærlighed, som ikke kan undgå at påvirke lytteren. For nylig spillede han for et udsolgt K.B. Hallen i København - efter det viste sig, at han havde vokset sig for stor til Store VEGA - og til sommer er turen så kommet til Esbjerg, hvor han bliver Susets første internationale hovednavn.

Køb billet