SEBASTIAN WOLFF
Spiller lørdag d. 17. august
Gæsterne til Suset Festival får en enestående mulighed for at opleve Kellermensch-mastermind, Sebastian Wolff, når han til sommer skal stå på egne ben som soloartist på festivalen. Sebastian Wolff er kendt for sin dybe, personlige sangskrivning, og han har som frontmand i Kellermensch formået at skabe musik, der taler til et bredt publikum, som både har høstet anerkendelse fra publikum og anmeldere i Danmark, såvel som i Europa.
Til sommerens koncert vil Sebastian Wolff løfte sløret for sange, som ikke har fundet vej til Kellermensch, samt nye fortolkninger af Kellermensch-klassikere. Derudover kan gæsterne se frem til sange af andre kunstnere, som har gjort et særligt indtryk på Sebastian Wolff. Det bliver en unik musikalsk oplevelse, hvor Suset-publikummet får et dybere indblik i Sebastian Wolffs kunstneriske univers som en musikalsk innovatør og følelsesmæssig fortæller.
![](https://img.youtube.com/vi_webp/l6QZ7lUU_wQ/maxresdefault.webp)