Faustix

FAUSTIX
Faustix har for længst cementeret sin position på den internationale musikscene. Han fik sit gennembrud med sit collab med Diplo på megahittet “Revolution”, som senere blev brugt i Bernie Sanders’ præsidentkampagne. I 2016 blev han udvalgt til at remix’e den officielle UEFA EURO-hymne af David Guetta og Zara Larsson. Derudover har han leveret remixes og produktioner for store navne som Chris Brown, Icona Pop og Major Lazer, og han har modtaget flere nomineringer og priser ved Danish Music Awards, Danish DJ Awards og Danish Club Awards.
Disse milepæle — som nu ligger nogle år tilbage — lagde fundamentet for en endnu stærkere udvikling i årene efter. Faustix har siden rundet 300 millioner Spotify-streams på tværs af sine singler og remixes, herunder markante hits som “Watching You” med Alvaro, “Crying in the Sun”, “Thorns” og “Need You”. I dag har han over 1,5 millioner månedlige lyttere på Spotify, hvilket understreger hans stærke og stabile globale fanbase.
Med fortsat vækst, solid international opbakning og store liveoptrædener står Faustix som en af Danmarks mest markante og fremadstormende elektroniske kunstnere. Til sommer vil Faustix spille op til en kæmpe fest direkte fra Susets vartegn Fyrtårnet midt på pladsen.