ANNE LINNET
Spiller fredag d. 16. august
Anne Linnet behøver nok ingen introduktion. Fra debuten i 1973 har den ikoniske danske sangerinde udgivet et utal af album og evergreens, både som solist og sammen med andre, og det er de færreste, der ikke kan synge med på hits som “Barndommens Gade”, “Tusind Stykker”, “Smuk & Dejlig” - og man kunne blive ved.
Men selvom mange husker klassikerne, så udgiver Anne Linnet stadig musik. I marts i år udkom hendes 20. studiealbum som solist, Rubin Safirer Krystaller, som indeholder nyfortolkninger af sange fra bl.a. Swan Lee, Suspekt og Sivas samt Toppen af Poppen-kollegaerne Medina, Peter Sommer, Dopha, Jonah Blacksmith og Mekdes. Mon ikke man kan se frem til både noget nyt og noget klassisk, når Anne Linnet gæster Suset til august?