MEYERS
Meyers' foodtruck ”Lille Meyer” er igen i år parkeret på kajen i Esbjerg havn.
Til frokost og aften kan du sætte tænderne i deres legendariske flæskestegssandwich med saftig kamsteg af økologisk gris i en ølandshvedebolle med deres egen rødkål, syltede agurker, sennepsdressing, æbler og sprøde svær. De langer også lune kanelsnurrer, kager fra Meyers Bageri og friskbrygget kaffe fra Coffee Collective ud ad lugen hele dagen lang.